Film om den lille giraf. Max

https://www.youtube.com/watch?v=KU1aT4Q2kJE

modulet professionel kommunikation.

Professionel kommunikation

Vi har i dette modul arbejdet med professionel kommunikation. Vi har lavet en film om giraffen Max, som går ud i verden for at finde nye venner.

Som målgruppe har vi valgt børn i alderen 3-5 år, og som genre har vi valgt eventyr.

Inspirationen kommer fra en hændelse som vi overværede på vores feltarbejde.     To piger danser i et musikrum, de har begge kjoler på. De svinger med kjolerne og har det hyggeligt sammen. En tredje pige kommer og spørger om hun må være med, og får et nej det må du ikke, for du har jo ikke kjole på!

I vores film har vi omformuleret eksemplet, til at giraffen Max går ud i verden for at finde venner, men gang på gang bliver afvist, fordi han ser anderledes ud.

I forhold til læringsmålene for modulet professionel kommunikation, har vi i vores faglige overvejelser, for at kunne indgå i en kommunikativ sammenhæng med den målgruppe vi har valgt, ind tænkt kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation, ved at fremstille filmen om giraffen Max.

Vi har lavet filmen så den er let forståelig for målgruppen, og vores mål er at efter barnet sammen med en pædagog har set filmen, kan få en samtale om forskellige emner: (ud fra Poul Ricoeur Hermeneutiske spiral)

Samtaleemner med målgruppen:

·         Få barnet til at fortælle sin oplevelse af filmen.

·         Mobning

·         Relation

·         Følelser

·         Inklusion/exklusion

·         Kommunikation

Faglig teoretisk viden for pædagogen:

I vores faglige overvejelse har vi brugt følgende teorier:

·         Kommunikation:

o   Aktiv lytning

o   Kropsprog

o   Anerkendende kommunikation

§  Pædagogen ser barnet som ligeværdig

§  Pædagogen møder barnet i øjenhøjde

o   ICDP

§  Et program, der er udviklet for at sikre sund psykologisk udvikling. Omhandler samspil mellem barn og den voksne.

o   Kildebetegnelse: Mellem ordene, Kommunikation i professionel praksis, Kognition & pædagogik, Nr. 79 marts 2011 21. årgang.

·         Dannelse:

o   Hvordan man bliver sig selv gennem andre og med sig selv.

o   Dannelsens 3 + 1.

§  Overskridelse – man prøver noget nyt.

§  Formning – den erfaring man får med sig.

§  Afgørelsen – at man forholder sig til det man har oplevet. Det sætter dannelsen i gang.

§  + 1 som er frihed. En forudsætning for dannelse, det er frihed til at rejse ud og komme hjem igen.

o   Dannelsen foregår hele livet med de erfaringer man tildrager sig undervejs.

o   Kildebetegnelse: Hammershøj 2007, selvdannelse og det sociale under forandring, Dansk pædagogisk tidsskrift nr. 4 side 10-17, Klafki W. 2001 dannelses teorier og didaktik/nye studier Århus: Klim.

·         Goffmans teorier:

Mennesker samarbejder med hinanden for at opretholde fælles kurs. Benytter sig af forskellige begrebs metaforer. Hvoraf de meste kendte er teater, spil og ritual metaforen.

o   Goffmann beskriver samspillet mellem mennesker som et teaterstykke, det er ”iscenesættelsen” som påvirker hvordan mennesket handler og reagerer i forhold til andre mennesker – mennesket har en maske på, og alt efter, hvem og i hvilken situation, mennesket befinder sig i så er der forskellige masker – for mennesket er det nødvendigt at opretholde den maske, som viser bedst, hvem personen er.

o   Goffmann beskriver også i hans teori, ”pinligheden” det vil sige at når et menneske skiller sig ud fra mængden, og ikke passer ind i ”iscenesættelsen” så opstår der en eller anden form for pinlighed. Det kan både være når et menneske møder et andet menneske og ikke ønsker kontakt, og derved undgår øjenkontakt osv. Eller at et menneske opfører sig upassende i en given situation, og andre mennesker forsøger at redde personen ud fra pinligheden.

Han har beskrevet hverdagens Sam handlinger. Handler om omsorg og beskytte hinanden, sikre at vi omgås anstændig med hinanden. Det er det der holder samfundet sammen. Han beskriver positive/undgåelses ritualer.

Kilde: Erving Goffmann, hverdagens rollespil. Skrevet af Søren Kristensen.

 

Vi har på vores blog været inde omkring de ting som vi har beskrevet her, så der kan findes yderligere viden ved at læse vores blog J

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Felt arbejde i modulet professionel kommuniktion

Vi har alle i gruppen, været på feltarbejde, i forskellige institutioner, for at observere kommunikationen, mellem pædagoger / børn.

pga. tavshedspligt, så kan vi ikke fortælle hvilke institutioner vi har været på i de 3 dage.
vi har alle haft mange forskellige oplevelser ved at være på feltarbejde, der har været både gode og dårlige oplevelser i forhold til den interne kommunikation, pædagoger og børn i mellem.

i gruppen, er der enighed om at den undervisning vi har fået i kommunikation, har gjort at vi er meget opmærksomme på, hvordan man kommunikere, hvordan kropssproget er og hvordan det verbale sprog er.  Vi har alle i gruppen givet udtryk for at det er helt utroligt hvordan den nye viden, har gjort at vi tænker anderledes.

Det har været godt at komme ud og opleve "virkeligheden" og koble noget teori på praksis.

Digital mobning...

DEFINITION:
Digital mobning (eller cyberchikane) er en alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på Internettet eller via mobiltelefoner. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred. Mobningen kan foregå via blogs, hjemmesider, netsamfund, email, SMS, MMS eller videoklip som lægges ud på nettet.
Mobningen kan både ske helt offentligt eller skjult for offeret. Det materiale, som bliver lagt ud på nettet, kan meget hurtigt spredes til mange. Det kan være meget vanskeligt at slippe af med krænkende materiale, fordi der kan være taget kopier, som efter fjernelse lægges på nettet et nyt sted.
Ved digital mobning er mobberne i høj grad anonyme, og mobbeofret kan have meget svært ved at finde frem til en afsender. Da de digitale medier nærmest er blevet allemandseje, kan det medføre at flere fristes til at mobbe, og at flere bliver ramt.
Beskeder eller materiale kan blive delt i lang tid, før mobbeofferet begynder at føle sig mobbet og pludselig finder videoer, blogindlæg eller lignende med personligt indhold om sig selv på youtube eller blogs. Mobningen kan også foregå ved at materiale lægges ud på nettet i lukkede fora som fx Facebook og Snapchat, hvor "venner" kan se det uploadede materiale.
Når man bliver mobbet digitalt, kan man få følelsen af, at man aldrig har fred. Selv hvis man slukker for sin mobil eller logger af Facebook, har man visheden om, at mobningen fortsætter, og at hele verden er tilskuere. Den digitale mobning adskiller sig dermed også fra traditionel mobning ved, at man ikke kan søge tilflugt, så snart skoleklokken har ringet ud.


Tre træk der karakteriserer digital mobning.
1. Anonyme meddelelser på nettet.
2. Beskeder bliver liggende på nettet, du får ikke mulighed for at glemme.
3. Det kommer ud til mange.


Rhizome-begrebet.
Tilblivelse griber ind i hinanden og indgår i en cirkulation, som hele tiden forskydes, det vil sige at mobningen hele tiden kan flytte og sprede sig. altså starte op med en ting og måske et offer men i kraft af de digitale mediers evne til at nå ud til mange kan det ende ud i at andre bliver inddraget, der er heller ikke tid på, så historierne har ingen ende og er derfor svære at få ud af verden.


Hvad betyder non-simultanitet og hvordan kommer det til udtryk i digital mobning?


Hvad er konsekvensen for ofret af digital mobning

Mobning og venskaber

Fredag den 18-12-2014 fik vi 10 ekstra spørgsmål til artiklen venskab i krise.
1. Hvordan kobles venskab og modernitet? (s. 138):
Et venskab indeholder mange af modernitetens grundopfattelse:
Moderniteten handler om: individualisme - venskaber eksisterer uafhængigt af alle andre bånd, moderniteten handler om valg - venskab er selektivt, moderniteten handler om frihed - venskab har ingen faste forpligtelser.
2, Hvordan defineres venskab? (s.141).
At gøre andre opmærksomme på dets eksistens, dele oplevelser og være der for hinanden. Inden for disse rammer kan venskabet anses, som et fællesskab, hvor tillid og ærlighed er nogle af grundelementerne. (Bauemann).
Aristoteles mente, at sunde venskaber bunder i delt møde eller delte dyder, som er baseret på ærlighed og oprigtighed, tillid og loyalitet og karakter.
3. Hvad kritiseres netgenerationens venskaber for? (s. 141)
Kritiseres for kun at være adspredelse, at netgenerationen er narcissistisk og ikke i stand til at etablere og vedligeholde nære venskaber.
4. Hvilke normer skal facebook-brugerne leve op til? Hvad er konsekvensen, hvis de ikke gør det? (s.143-144)
En opfattelse er at man ikke skal være på Facebook hele tiden - ikke velanset at være for afhængig af F, men samtidig nødvendig at fortælle om oplevelser med venner, så man giver indtryk af, at man er en person der er værd at være ven med.
For de unge gør følgende sig gældende; På F inviteres de til forskellige begivenheder. Der er jo normaliteteskrav, teenagere skal leve op til (nye kriterier for, hvordan man skal opføre sig, hvad er godt, rigtig og smart mm.)
Dette forhandles på F. Hvis den unge ikke er på, kommer de ikke til de begivenheder vennerne deltager i og risikerer at gå glip af en stor mængde viden, hvad der fx er socialt acceptabelt.
5. Hvorfor skriver vi om os selv på Facebook? (s.145).
Det er en måde - udtryksmulighed - de sociale medier giver - og er vigtige midler i såvel den individuelle forståelse af ens egen identitet som fremstilling af identiteten for omverdenen.
6. Hvordan kan man forstå facebook med Goffmans teoretiske begreber? (s. 146).
Facebooks sociale rum giver mulighed for at forhandle og difinere identitet på en helt anden måde en tidligere. Nu er sammenblandingen af offentlig og privat - frontstage og backstage - flyder i højere grad sammen (Begrebene er udviklet af Goffman).
Frontstage: Det rum, hvor den optrædende forsøger at give det bedst mulige indtryk.
Backstage: Området bag scenen. Slapper af og giver slip på facaden.
7. Hvilken forskel er der på de yngeste og ældeste gruppers brug af Facebook? (s.147).
De yngeste skriver flere statusopdateringer og er mere aktive på F end de ældeste, idet de yngeste i langt højere grad må antages at have brug for vennernes accept og anerkendelse i forhold til at danne deres identitet.
Forskellen mellem yngeste og ældest aldersgruppe formodes at have den funktion:
Yngeste; danner identitet
Ældeste: vedligeholder identitet.
8. Hvad er ulemperne ved Facebook som et element i identitetsdannelsen? (s. 148).
Nogle forskere peger på, at en foranderlig og fragmenteret identitet, som ses i forbindelse med F ikke er udelukkende positiv.
Nogle hævder, at der er risiko for usikkerhed om identiteten. En anden (A. Giddens) argumenterer for, at moderne mennesker konstant skal være selvrefleksive og tage beslutninger om deres liv og at dette kan føre til følelsesmæssigt stress.
9. Hvad er vigtigt når man skal forstå og vurdere venskaber i dag? (s. 151-152).
Det er bl. vigtigt ikke at betragte venskaber som en homogen størrelse, men at vurdere dem i forhold til deres kontekst og formål samt de muligheder samfundet giver for venskaber.
- At venskaber ikke er i krise (flere forskere har talt om dette)
- At både ældre og yngre grupper på tværs karakteriserer en god ven med mange ens aspekter.
10. Hvad er forskellen på oneline-venskaber og off-line-venskaber? (s. 152).
- Offlinevenskaber; Der er en opfattelse af, at disse er mere sande og rigtige end onelinevenner (Jean Twenge)
- Kriteriet for at blive ven på F er, at der er en eller anden form offlinerelation.
- Tit er der tale om de samme personer til oneline - offline-venskaber.