DEFINITION:
Digital mobning (eller cyberchikane) er en alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på Internettet eller via mobiltelefoner. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred. Mobningen kan foregå via blogs, hjemmesider, netsamfund, email, SMS, MMS eller videoklip som lægges ud på nettet.
Mobningen kan både ske helt offentligt eller skjult for offeret. Det materiale, som bliver lagt ud på nettet, kan meget hurtigt spredes til mange. Det kan være meget vanskeligt at slippe af med krænkende materiale, fordi der kan være taget kopier, som efter fjernelse lægges på nettet et nyt sted.
Ved digital mobning er mobberne i høj grad anonyme, og mobbeofret kan have meget svært ved at finde frem til en afsender. Da de digitale medier nærmest er blevet allemandseje, kan det medføre at flere fristes til at mobbe, og at flere bliver ramt.
Beskeder eller materiale kan blive delt i lang tid, før mobbeofferet begynder at føle sig mobbet og pludselig finder videoer, blogindlæg eller lignende med personligt indhold om sig selv på youtube eller blogs. Mobningen kan også foregå ved at materiale lægges ud på nettet i lukkede fora som fx Facebook og Snapchat, hvor "venner" kan se det uploadede materiale.
Når man bliver mobbet digitalt, kan man få følelsen af, at man aldrig har fred. Selv hvis man slukker for sin mobil eller logger af Facebook, har man visheden om, at mobningen fortsætter, og at hele verden er tilskuere. Den digitale mobning adskiller sig dermed også fra traditionel mobning ved, at man ikke kan søge tilflugt, så snart skoleklokken har ringet ud.
Tre træk der karakteriserer digital mobning.
1. Anonyme meddelelser på nettet.
2. Beskeder bliver liggende på nettet, du får ikke mulighed for at glemme.
3. Det kommer ud til mange.
Rhizome-begrebet.
Tilblivelse griber ind i hinanden og indgår i en cirkulation, som hele tiden forskydes, det vil sige at mobningen hele tiden kan flytte og sprede sig. altså starte op med en ting og måske et offer men i kraft af de digitale mediers evne til at nå ud til mange kan det ende ud i at andre bliver inddraget, der er heller ikke tid på, så historierne har ingen ende og er derfor svære at få ud af verden.
Hvad betyder non-simultanitet og hvordan kommer det til udtryk i digital mobning?
Hvad er konsekvensen for ofret af digital mobning
Ingen kommentarer:
Send en kommentar