Klovn - the movie (2010) - Læseklubben analyse udfra Goffmans teori.

i følge Goffman spiller alle en eller anden rolle, i relation til andre mennesker. i dette klip fra en bogklub viser tydeligt hvordan mennesker agerer i relationen til andre.

Vi vil prøve at sætte de forskellige begrebsforklaringer fra Goffmans teori, på de forskellige personer, som er med i dette klip.

• optræden:    Frank vil gerne gøre et godt indtryk på de andre i læsegruppen, ved at være ærlig og indrømme at han ikke har læst bogen, som de skal tale om, han fremhæver sig selv som et meget ærligt menneske og kan slet ikke forstå hvorfor han skal straffes, foran alle de andre.
• Hold: læsegruppen er et hold, som har det mål at diskutere en bog, alle medlemmer i gruppen, kommer fra hver deres baggrund, og sætter sig ved bordet, hvor det fælles 3 er bogen, som alle har en forventning om at alle har læst.
• område-adfærd : i læsegruppen, ændrer hver medlem deres adfærd, så den passer ind i gruppen, de påtager sig, hver især en rolle, i det heriki som de er inddelt i. 
• selvmodsigende roller: Casper, spiller rollen, som den "gode" han har læst bogen, og roser valget, for at vise hans "respekt" for den som har valgt bogen.
• kommunikation uden for rollen: Casper og Franks kommunikation er anderledes i deres hverdag, end når de sidder i læsegruppen.
• kunsten at kunne kontrollere indtryk: Franks kropssprog, viser tydeligt at han er meget uforstående over, hvorfor han skal straffes, når han har været ærlig. han bøjer sig ikke som en anden i gruppen, som rejser sig og får Straffen, uden at stille spørgsmål til dette, dette viser forskelligheden i opfattelsen af ærlighed indenfor gruppen.  gruppen, signalere "overklasse" i deres måde at være påklædt, og deres sprog.

i forhold til Goffmann, så spiller vi alle en rolle i de forskellige situationer vi står i, dette klip viser at når så en person, ikke "falder ind" i den scene som er opsat, opstår der pinligheder, som andre omkring vil forsøge at rette ud igen, for at undgå den pinlige situation, lejrer sig i alle i gruppen. Dette vises ved at en fra gruppen, henviser til at der tidligere var aftalt at der skulle uddeles straf, hvor der opnås enighed om at så er det sådan det skal løses.  Dette vil Frank så ikke godtage, hvor efter at han bliver talt ned til fra "formanden" som beder ham om at gå. han bliver ekskluderet fra fællesskabet, ved ikke at være en del af iscenesættelsen i læsegruppen.

portfolie 16/12-14

Portfolio spørgsmål til undervisningen i professionel kommunikation i arbejdet med børn, unge og voksne:

 

1.    Hvordan kan Eric Bernes definition af transaktionsanalysen sættes i forbindelse med anerkendelsesbegrebet? (uddyb i forhold til de ”komplementære” og ”skjulte/krydsede” transaktioner)

I forhold til det komplementære, så kan man sætte Eric Bernes definition i forbindelse med anerkendelsesbegrebet, ved at det er en ikke kompliceret samtale, hvor den voksne taler til barnet, på barnets niveau, dvs. at den voksne taler et sprog som barnet forstår, med en forklaring på hvad og hvorfor den voksne taler som den gør. 

I forhold til det skjulte/krydsede, kan det anerkendende begreb, bruges på den måde – at når den voksne taler til en anden voksen, som fx har nogle belastninger i forhold til nogle psykiske problemstillinger, og eller ikke er på et normalt udviklingsplan, så kan den voksne ud fra den anerkendende metode, forklare, budskabet således at modtageren på trods af belastninger, kan forstå hvad det er den voksne vil have igennem. Og derved vil der ikke opstå en forkert forståelse af budskabet, og modtager vil ikke føle sig misforstået/talt ned til.

Når der er skjulte/krydsede transaktioner, så vil samtalen, kunne komme til at virke ulige værdig, da der ikke er samme forståelse fra afsender/modtager, og derved kan der opstå misforståelser, men hvis afsender formår at bruge det anerkendende sprog, kan dette afhjælpe samtalen. Og undgå uligevægten, mellem de to mennesker. som pædagog, skal man passe på ikke komme til at virke bedre vidende, i forhold til det budskab der skal formidles,  og derved "ser ned på" den person man står og taler med. som pædagog skal man huske på at man ikke er ligestillet men ligeværdig i forhold til kommunikationen.

 

2.    Hvordan kan teorien om Joharis Vindue sættes i forbindelse med klippet om ”still face”, samt den øvelse I har lavet om dette? Hvilke erfaringer har øvelsen givet jer i forhold til at arbejde som professionel med kommunikation med børn, unge og voksne? Giv eksempler fra øvelsen på, hvad I oplevede og hvordan det påvirkede jer. Hvad ville I ønske af kommunikationen ifht det blev behageligt at være i?

Når der kommunikeres og modtageren ikke ændrer ansigtsudtryk, så påvirkes samtalen negativt, så fortæller ikke har lyst til at forsætte. I forhold til Joharia vindue, så viser det at fortæller først begynder med at involvere modtager til at høre, men med tiden, så mister fortæller lysten til at forsætte, og viser en usikkerhed i om modtager, i det hele taget hører efter. Spejlingen mellem fortæller og modtager, bliver uens.  man kan komme til ubevidst ikke virke interesseret i det der bliver sagt, og derved viser et kropssprog, som kan virke afvisende over for barnet/afsenderen.
for at gøre kommunikationen, behagelig at være i, er det vigtigt at modtageren, virker aktiv lyttende, anerkendende og deltagende i det fortælleren vil komme med af budskab.
som pædagog er det vigtigt at der er kendskab til forskellige kulturformer, hvor der ex kan være forskellige måder at kommunikere på, som man ikke er vant til, eller forskellige former for psykiske lidelser, som kan vanskeliggøre kommunikationen.

3.    Hvordan kan Tom Andersens beskrivelse af henholdsvis det at sanse, vide og handle, samt at kunne adskille sig, sættes i forbindelse med Rosenbergs 4 trin i empatisk kommunikation?

 

I forhold til at sanse, vide, handle og at kunne adskille sig, og empatisk kommunikation, så er det vigtigt at som pædagog, kan sanse egne og andres følelser, således at pædagogen ikke er for ”overglad” i forhold til en person, som måske står i en sorg/krise, og derved ikke mødes på et niveau, som er ens. Som pædagog, skal man kunne se ind bag ved den person man står overfor, derfor er det vigtigt at man som pædagog, arbejder med sig selv, kigger ind af og er ærlig over for  sig selv. Hvis ikke en pædagog kender egne og andres grænser, vil kommunikationen blive ulige værdig, da enten pædagogen, eller det individ som skal hjælpes/støttes, vil komme til at overskride nogle grænser, og derved vil kommunikationen, blive skæv, og vil gå galt. Det er ens baggrund og erfaringer ( mentaliserings evne)  som er med til hvordan man som pædagog handler og reagerer over for andre mennesker, men det er vigtigt at man i det professionelle arbejde til tider, kan se ud over disse tillærte ting, for at møde et andet menneske på det rigtige niveau.

 

4.    Hvorledes hænger Tom Andersens ”affekttolerance” sammen med Rosenbergs fire trin i empatisk kommunikation?

5.    Hvilke hindringer ser du/I for jer mht. at kunne anvende affekttolerance som professionel i relationen med børn og voksne? Hvad skal du/I arbejde med, for bedre at kunne bruge jer selv i dette sprog?

Besvarelse af spørgsmål 4-5:

At man som pædagog, formår at sætte egne følelser til side, selv om det kan være svært, hvis fx man skal samarbejde med en person, som har nogle holdninger eller har gjort noget som man personligt finder meget anstødeligt, der skal man som pædagog kunne arbejde med den følelse : fx stille sig spørgsmålet, hvad er det der gør, at jeg reagerer som jeg gør, når jeg skal samarbejde med denne person? Hvad der det der får denne person til at have disse holdninger, og hvilken baggrund kommer denne person med, hvad kan jeg som pædagog gøre for at komme nærmere ind i den relation, jeg skal kunne have for at få det mest optimale samarbejde,,…   hvis man som pædagog formår at arbejde ud fra dette, så kan man i den empatiske anerkendende kommunikation, komme langt.

 

                     

portfolie 15/12-14

 •      På baggrund af Jørgensen, Quist og Halses udsagn, hvordan vil I som pædagoger så forholde jer til de unges sprog?

Som pædagog, skal man kunne skelne, mellem den subkultur som de unge er en del af, de unge danner grupper, som danner et indforstået sprog, dette sprog kan udvikle sig til et ”kode” sprog, som kun den gruppe af unge forstår, det kan for udefrakommende lyde som et meget hårdt sprog, hvor det kan virke stødende og afvisende, hvis man ikke er en del af den subkultur. Som pædagog skal man ikke gå på samme niveau i sprog som de unge, for dette vil virke intimiderende i deres verden.
Pædagogen, skal ud fra en anerkendende kommunikation, vise de unge, hvordan man lærer at filtrere sproget, således at de, når de ikke er en del af den subkultur, kan anvende et sprog, som bliver modtaget og forstået af andre. 

•      Giv konkrete bud på hvordan I vil praktisere dette.

Ved at forklare, ud fra en anerkendende kommunikation, at det sprog at de unge bruger indbyrdes, kan misforstås, og derved vil de blive mødt af en unødig modstand af andre mennesker, FX: når du taler sådan til X … så lyder det som, om at i ikke bryder jer om hinanden, det lyder som om at i ikke kan acceptere hinanden, og ser ned på hinanden. Således  at man viser at, man ikke bryder sig om den nedsættende måde de unge taler til hinanden, dette kan hvis, man har en god relation til de unge, have en god effekt, men omvendt, så kan det også have den modsatte effekt, da de unge ved at de via deres sprog, kan fremprovokere en reaktion fra pædagogen, som ikke er hensigtsmæssigt.

Det kan også være en ide at prøve at bruge det samme sprog, over for den unge, således at den unge oplever hvordan det kan virke at blive snakket sådan til. så man som pædagog bruger spejlingen i kommunikationen.

=> Inddrag gerne praksiseksempler

•      Hvilke særlige aktiviteter med fokus på sprog kunne der igangsættes? Anvend gerne didaktiske modeller.

Via anerkendende kommunikation, kan man som pædagog, gøre det til en vane at møde den unge med et ordenligt sprog, kontra det sprog den unge taler.

Der kan laves handleplaner som går ud på at få den unge til at lytte efter, hvordan den unge taler, gøre den unge bevist om sproget.

 Fx: en ung taler til en pædagog: det er fucking lige meget, i forstår mig jo ikke en skid alligevel….. Hvortil pædagogen, kan svare : jeg hører hvad du siger, hvis du prøver at omformulere dit spørgsmål, så jeg bedre forstår hvad du mener, så ved jeg at vi kan komme til en løsning. i forhold til NUZO er det vigtigt at pædagogen, går foran, ved siden af og bag ved for at støtte den unge i at få et "ordentligt sprog"

 

Arbejdsspørgsmål ift. portfolio. D. 11-12-2014

Anbragte børn evt i pleje. som målgruppe for at arbejde med livshistorie.
Metode = vi vil bruge Den unges egen fortælling sammen med kommunen, familie, sagsbehandler, plejefamilie og evt. tidligere plejefamilie/instition, pædagoger. Facebook.


Didaktisk metode evt. Smitte model. Du skal have en god relation til den unge.
Livshistorien kan hjælpe den unge til bedre at forstå sig selv og sit tidliger liv.. og hvorfor han/hun reagere på nogle ting, måske uhensigtsmæssigt.
Barnet kan også kun se de gode ting hos sin mor.. og glemmer de dårlige ting, Så kan ikke forstå hvorfor hun bor i plejefamilie.
NUZU nærmest udviklings zone.  Begynde livshistorie nu og gå baglænds i livet.
Schafman- den lille barn tilknytning. Steerbn tilknytning.
Schafnar - Alkohold, misbrug, hvad sker det..

GOFFMAN

Hvem er Goffman?

Erving Goffman (1922-1982) canadisk-amerikansk sociolog og socialpsykolog .

Han betragtes som en af de mest betydningsfulde sociologiske analytikere af det moderne hverdagsliv.

Han opererer med to centrale begreber Backstage (bag scenen) og Frontstage(på scenen) .

Billedligt kan man sammenligne med et isbjerg, hvor frontstage er det der stikker op over vandet, og backstage er det der ligger under overfladen.

Frontstage er hvordan man præsenterer sig selv i en given situation, Backstage det der ligger ud over.

Roller vi spiller, man fremfører måske et mere idealiseret billede af sig selv.

Begrebsforklaring:

• Optræden: optræden drejer sig om at gøre indtryk på de tilstedeværende, og om at bekræfte over for sig selv og de andre, at man er den man giver udtryk for at være. Fremhæver de bedste ting.
• Hold: samling af f.eks kollegaer der arbejder sammen om at nå et mål, inden for nogle bestemte rammer. I løbet af en dag er man en del af flere forkellige hold. (Lære- pædagog-forælder der samarbejder om et læringsmål for barnet)
• Område-adfærd: man ændre adfærd ud fra hvilken kontekst man er i.( Moderen der henter barnet i børnehaven opfører sig pædagogisk, da hun ved der er øjne på hendes adfærd. Derhjemme kan hun måske tale anderledes til barnet.)
• Selvmodsigende roller: man spiller en rolle for at opnå noget.
• Kommunikation uden for rollen: F.eks tandlægen der taler til klinikassistenten i et andet sprog, end det han taler til patienten .
• Kunsten at kontrollerer indtryk: indtryk styring handler om, at aktører ved hjælp af deres tale, kropssprog, påklædning etc, forsøger at kontrollerer det indtryk som publikum får, men også om det samarbejde, der forventes af publikum i form af eksempelvis, at overse eller se bort fra den optrædendes fejltrin, modsigelser etc. (udvise dramaturgisk(handlingslære) disciplin-omtanke-loyalitet- har gjort sig tanker om hvordan man bedst får udtrykt det man gerne vil have frem )eksempelvis er man til en konference, tager man jakkesæt på og taler fagsprog, er alvorlig.

 

Typer af fortælling i pædagogisk praksis torsdag den 11-12-2014.


Ud fra de forslåede emner, har vi valgt, at arbejde med målgruppen anbragte unge og deres livshistorie.

Vi skal finde en metode, hvorefter den unges livshistorie udarbejdes.

Her tænker vi på at udarbejde en bog med fotoes, billeder, stamtræ, klippe klistre ting, eller hvad nu der måtte give den unge mening.

Metoden består også i at tale med ex. forældre, institutioner, plejeforældre mm. Mennesker og steder, som den unge har haft tilknytning til.

Vi vægter først og fremmest at det er den unge selv, der vælger stoffet til udarbejdelse af fortællingen. Denne fortæller og vælger de emner, som skal med i bogen. Pædagogen er den der støtter og vejleder under udarbejdelsen.

Livshistorien har det mål at bruge den unges fortællinger som middel til at forstå, hvorfor denne reagerer, som den gør. Først og fremmest som selvforståelse.

Omkring selve udarbejdelsen af livshistorien er pædagogen nød til didaktisk at overveje, hvordan udarbejdelsen skal ske.

Når man er sammen med den unge, i daglig dagen, kan denne få nye erindringer fra sin livshistorie. Pædagogen kan så spørge: Er det noget du gerne vil have i din livshistoriebog? Samtale omkring den nærmeste udviklingszone: ved tilbageblik og sammen oplever man at den unge har udviklet sig. Er det stof til bogen.

Relationen mellem brugeren og pædagogen er af stor betydning. For at den unge kan åbner sig og fortæller fra sit liv. Ligeledes er det vigtigt i relationen mellem beboer og pædagog er at der er en anerkendende relation.

5-12-2014 Portfoliospørgsmål

1. Hvad adskiller kærlighed i professionel sammenhæng fra kærlighed i privatsfæren?

Når det er privat er der subjekt - subjekt i kærligheden henter man styrke og glæde til at leve livet. I det private er der mange indre følelser på spil.

Når det er professionel er der subjekt objekt. relationen er ren arbejdermæssigt ikke er tæt forbundet og man har i arbejdsmæssige ikke den sammen hengivenhed/kærlighed, og man kan gå derfra når man har fri.


2. Hvordan kan relations arbejdet fremmes i den pædagogiske kontekst, ved en skærpet opmærksomhed på inddragelse af følelser?

Som professionel er man mere autentisk i relations arbejdet ved at inddrage følelser. 



3. Hvordan kommunikerer pædagogen følelser i relationen med brugeren? Verbalt? Kropsligt? Ved et særligt sprogbrug? Ved at anvende en særlig metodisk tilgang?

I kommunikationen viser pædagogen følelser i relationen med brugeren ved at vise glæde, være smilende, nærværende, skabe øjenkontakt, være positiv og udvise åben og positivt kropssprog.
i kommunikation er man nærværende og anerkendende. I de situationer hvor ICDP kan bruges er det en god metodisk tilgang.
Ud fra en metalliserende forståelse skaber det en tryg tilknytning og ligger til grund for individets egen udvikling af metalliseringskapaciteten.
En stor del af det pædagogisk arbejde i og med relationen er at kunne udvise empati.


4. Hvilket dilemmaer kan der være for pædagogen, såfremt inddragelse af følelser og kærlighedsbegrebet bliver en del af den pædagogiske diskurs?

Hvis det bliver for personligt og  det bliver pædagogens følelser der kommer i centrum og ikke brugerens.

I det pædagogiske arbejde er der en risiko for at når man i tæt relation i forhold til brugeren, så kommer pædagogen til at overskride den hårdfine grænse mellem privatsfæren og den professionelle relation således der udvikles et usundt forhold, hvor pædagogen og brugeren ikke formår at adskilles, samt man i den pædagogiske situation kommer til at overskride de pårørendes grænser og derved kan der opstå jalousi ved at de pårørende føler sig stødt over den relation at pædagogen har opnået med brugeren.  

Hvis man som pædagog ikke formår at justerer sig i forhold til brugerens opmærksomheds initiativ og hensigter, kan man ikke hjælpe brugeren til at man metalliser omverdenen på en engageret og meningsfyldt måde. det vil sige at hvis man som pædagog ikke formår at imødekomme brugeren kan man ikke arbejde ud fra NUZO.    

Potfolie d. 4-12-2014

Reflekteres over følgende spørgsmål:

Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er andet end daginstitutionsbørn, som fx er voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller ADHD, unge med hashproblematikker eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner? Vælg den målgruppe, der giver mest mening for jer.

Børn med særlig behov:

1. Vis positive følelser - vis du er glad for barnet.

2. Juster dig i forhold til barnet, og følg det udspil og initiativ.

3. Tal til dit barn om ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en "følelsesmæssig samtale".

4. Giv ros og anerkendelse for det, barnet kan.

5. Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.

6. Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme.

7. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.

8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde -  ved at vejlede det, vise det positive alternativer og ved at planlægge sammen.

I forhold til et barn med særlig behov, kan vi se alle otte punkter komme i spil. I mange forskellige situationer. I forhold til det pædagogiske arbejde er det vigtig for udviklingsmuligheder for det enkelte barn. Derfor er kommunikations måden meget vigtig. Det verbale og det nonverbale spiller stor rolle i en given situation, så det skal passe sammen. kommunikation har stor betydning i forhold til relations arbejde for at sikre en sund psykologisk udvikling. ICDP arbejder meget med struktur fremfor regler.

Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?

De er relevante, men skal dog tilpasses til de forskellige brugergrupper. Er der kultur forskelle, forskellige diagnoser. evt. så som der er nogle der ikke kan rumme øjenkontakt. eller har problemer med den taktile sans.

Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?

Man skal selv kunne vende blikket ind mod sig selv og være bevist om egen mentalisering.
et dilemma kan være at man ikke bryder sig om et barn, hvor man skal lave en redefinering af barnet. I samarbejde med sine kollegaer, enten ved at overdrage barnet til en anden i en periode, man får sparring / supervision for at håndtere dilemmaet.

Hvad skal pædagogen være bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har forskellige læringsbehov (Samspilstema 5 - 7)?


Tilpasser så alle børn forstår , vise følelser og entusiasme. og uddybe og giv forklaring til det barn ikke forstår. sørge for at inddrage alle.

Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer.
 

Hvad skal pædagogen være bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har forskellige læringsbehov (Samspilstema 5 - 7)?

Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer.

Brug et af nedenstående filmklip som inspiration

https://www.youtube.com/watch?v=eKI9HzX4cL4

https://www.youtube.com/watch?v=qvSdn0zWgYc

• Eller brug jeres praksiserfaring, andre filmklip eller dokumentarudsendelser

 

 

portfoliespørgsmål for 3/12-14

Undervisningen var desværre aflyst pga. sygdom, så vores besvarelse af portfolie spørgsmål, er nok begrænset, da vi ikke har fået undervisning i de ting vi har læst, en ting er at læse, en anden ting er hvordan vi forstår det læste...

men vi har forsøgt at lave et skema som spørgsmålet lød på.. 

Arbejdsspørgsmål ift portfolie :

 

Vælg i gruppen i målgruppe fra pædagogisk praksis:

 

Ung kvinde med diagnosen skizofreni, skal lære at bage ud fra en opskrift..

 

Bagning ud fra opskrift	Viden	Kunnen Interaktiv brug af redskaber	Kunnen Færdigheder og kompetancer
Hvad skal læres?	Q: skal lære at finde en opskrift og gøre klar til at bare. Struktur i forhold til at finde de ting der skal bruges til at bage Kunne læse en opskrift Finde opskriften på nettet = teknologisk viden	Q : Skal lære at finde opskriften og bruge den. Aktivt bruge teknologien ( ipad) til dette	Q: Lære de forskellige processer i forhold til at bage : Skal der handles ind? Hvilke ingredienser skal der bruges? Hvilken rækkefølge skal ingredienserne i? Hvor meget skal der bruges Hvilke ting skal der bruges?
Hvorfor skal det læres?	Q: Skal lære det ud fra det pædagogiske mål at Q skal kunne klare sig mere selvstændigt i hverdagen.
Hvordan skal det læres?           Læringsaktivitet         Relevant pædagogiske metoder	Q: skal blive fortrolig med brug af ipad og dens forskellige funktioner.     At kunne finde en opskrift og udføre opgaven.       Via guidning, anerkendelse, pædagogen skal stå foran, ved siden af og bag ved, for at støtte Q i denne aktivitet.
Hvilken teknologi bruges der?	Der bruges Ipad
Hvem gør hvad?   Roller og relationer	Pædagogen motiverer Q   Pædagogen igangsætter aktiviteten, og fortæller hvad og hvordan det skal foregå, støtter Q i brug af ipad, mm
Hvad skal aktiviteten resultere i?	Q skal have en succesoplevelse, og derved opnå ny læring mht brug af ipad, samt at der kommer en dejlig lun kage ud af det, som kan deles med andre bb
Hvad så bagefter	Evaluering af arbejdsprocessen, samarbejdet mellem pædagog og Q   Pædagogen deler viden omkring aktivitet med kollegaer, således at aktiviteten, bliver gentaget.	Evaluerings ? Hvordan tog Q i mod opgaven? Hvad var svært? Hvad gik godt ? Hvad kunne der gøres anderledes?