portfolie 15/12-14

 •      På baggrund af Jørgensen, Quist og Halses udsagn, hvordan vil I som pædagoger så forholde jer til de unges sprog?

Som pædagog, skal man kunne skelne, mellem den subkultur som de unge er en del af, de unge danner grupper, som danner et indforstået sprog, dette sprog kan udvikle sig til et ”kode” sprog, som kun den gruppe af unge forstår, det kan for udefrakommende lyde som et meget hårdt sprog, hvor det kan virke stødende og afvisende, hvis man ikke er en del af den subkultur. Som pædagog skal man ikke gå på samme niveau i sprog som de unge, for dette vil virke intimiderende i deres verden.
Pædagogen, skal ud fra en anerkendende kommunikation, vise de unge, hvordan man lærer at filtrere sproget, således at de, når de ikke er en del af den subkultur, kan anvende et sprog, som bliver modtaget og forstået af andre. 

•      Giv konkrete bud på hvordan I vil praktisere dette.

Ved at forklare, ud fra en anerkendende kommunikation, at det sprog at de unge bruger indbyrdes, kan misforstås, og derved vil de blive mødt af en unødig modstand af andre mennesker, FX: når du taler sådan til X … så lyder det som, om at i ikke bryder jer om hinanden, det lyder som om at i ikke kan acceptere hinanden, og ser ned på hinanden. Således  at man viser at, man ikke bryder sig om den nedsættende måde de unge taler til hinanden, dette kan hvis, man har en god relation til de unge, have en god effekt, men omvendt, så kan det også have den modsatte effekt, da de unge ved at de via deres sprog, kan fremprovokere en reaktion fra pædagogen, som ikke er hensigtsmæssigt.

Det kan også være en ide at prøve at bruge det samme sprog, over for den unge, således at den unge oplever hvordan det kan virke at blive snakket sådan til. så man som pædagog bruger spejlingen i kommunikationen.

=> Inddrag gerne praksiseksempler

•      Hvilke særlige aktiviteter med fokus på sprog kunne der igangsættes? Anvend gerne didaktiske modeller.

Via anerkendende kommunikation, kan man som pædagog, gøre det til en vane at møde den unge med et ordenligt sprog, kontra det sprog den unge taler.

Der kan laves handleplaner som går ud på at få den unge til at lytte efter, hvordan den unge taler, gøre den unge bevist om sproget.

 Fx: en ung taler til en pædagog: det er fucking lige meget, i forstår mig jo ikke en skid alligevel….. Hvortil pædagogen, kan svare : jeg hører hvad du siger, hvis du prøver at omformulere dit spørgsmål, så jeg bedre forstår hvad du mener, så ved jeg at vi kan komme til en løsning. i forhold til NUZO er det vigtigt at pædagogen, går foran, ved siden af og bag ved for at støtte den unge i at få et "ordentligt sprog"