portfolie 16/12-14

Portfolio spørgsmål til undervisningen i professionel kommunikation i arbejdet med børn, unge og voksne:

 

1.    Hvordan kan Eric Bernes definition af transaktionsanalysen sættes i forbindelse med anerkendelsesbegrebet? (uddyb i forhold til de ”komplementære” og ”skjulte/krydsede” transaktioner)

I forhold til det komplementære, så kan man sætte Eric Bernes definition i forbindelse med anerkendelsesbegrebet, ved at det er en ikke kompliceret samtale, hvor den voksne taler til barnet, på barnets niveau, dvs. at den voksne taler et sprog som barnet forstår, med en forklaring på hvad og hvorfor den voksne taler som den gør. 

I forhold til det skjulte/krydsede, kan det anerkendende begreb, bruges på den måde – at når den voksne taler til en anden voksen, som fx har nogle belastninger i forhold til nogle psykiske problemstillinger, og eller ikke er på et normalt udviklingsplan, så kan den voksne ud fra den anerkendende metode, forklare, budskabet således at modtageren på trods af belastninger, kan forstå hvad det er den voksne vil have igennem. Og derved vil der ikke opstå en forkert forståelse af budskabet, og modtager vil ikke føle sig misforstået/talt ned til.

Når der er skjulte/krydsede transaktioner, så vil samtalen, kunne komme til at virke ulige værdig, da der ikke er samme forståelse fra afsender/modtager, og derved kan der opstå misforståelser, men hvis afsender formår at bruge det anerkendende sprog, kan dette afhjælpe samtalen. Og undgå uligevægten, mellem de to mennesker. som pædagog, skal man passe på ikke komme til at virke bedre vidende, i forhold til det budskab der skal formidles,  og derved "ser ned på" den person man står og taler med. som pædagog skal man huske på at man ikke er ligestillet men ligeværdig i forhold til kommunikationen.

 

2.    Hvordan kan teorien om Joharis Vindue sættes i forbindelse med klippet om ”still face”, samt den øvelse I har lavet om dette? Hvilke erfaringer har øvelsen givet jer i forhold til at arbejde som professionel med kommunikation med børn, unge og voksne? Giv eksempler fra øvelsen på, hvad I oplevede og hvordan det påvirkede jer. Hvad ville I ønske af kommunikationen ifht det blev behageligt at være i?

Når der kommunikeres og modtageren ikke ændrer ansigtsudtryk, så påvirkes samtalen negativt, så fortæller ikke har lyst til at forsætte. I forhold til Joharia vindue, så viser det at fortæller først begynder med at involvere modtager til at høre, men med tiden, så mister fortæller lysten til at forsætte, og viser en usikkerhed i om modtager, i det hele taget hører efter. Spejlingen mellem fortæller og modtager, bliver uens.  man kan komme til ubevidst ikke virke interesseret i det der bliver sagt, og derved viser et kropssprog, som kan virke afvisende over for barnet/afsenderen.
for at gøre kommunikationen, behagelig at være i, er det vigtigt at modtageren, virker aktiv lyttende, anerkendende og deltagende i det fortælleren vil komme med af budskab.
som pædagog er det vigtigt at der er kendskab til forskellige kulturformer, hvor der ex kan være forskellige måder at kommunikere på, som man ikke er vant til, eller forskellige former for psykiske lidelser, som kan vanskeliggøre kommunikationen.

3.    Hvordan kan Tom Andersens beskrivelse af henholdsvis det at sanse, vide og handle, samt at kunne adskille sig, sættes i forbindelse med Rosenbergs 4 trin i empatisk kommunikation?

 

I forhold til at sanse, vide, handle og at kunne adskille sig, og empatisk kommunikation, så er det vigtigt at som pædagog, kan sanse egne og andres følelser, således at pædagogen ikke er for ”overglad” i forhold til en person, som måske står i en sorg/krise, og derved ikke mødes på et niveau, som er ens. Som pædagog, skal man kunne se ind bag ved den person man står overfor, derfor er det vigtigt at man som pædagog, arbejder med sig selv, kigger ind af og er ærlig over for  sig selv. Hvis ikke en pædagog kender egne og andres grænser, vil kommunikationen blive ulige værdig, da enten pædagogen, eller det individ som skal hjælpes/støttes, vil komme til at overskride nogle grænser, og derved vil kommunikationen, blive skæv, og vil gå galt. Det er ens baggrund og erfaringer ( mentaliserings evne)  som er med til hvordan man som pædagog handler og reagerer over for andre mennesker, men det er vigtigt at man i det professionelle arbejde til tider, kan se ud over disse tillærte ting, for at møde et andet menneske på det rigtige niveau.

 

4.    Hvorledes hænger Tom Andersens ”affekttolerance” sammen med Rosenbergs fire trin i empatisk kommunikation?

5.    Hvilke hindringer ser du/I for jer mht. at kunne anvende affekttolerance som professionel i relationen med børn og voksne? Hvad skal du/I arbejde med, for bedre at kunne bruge jer selv i dette sprog?

Besvarelse af spørgsmål 4-5:

At man som pædagog, formår at sætte egne følelser til side, selv om det kan være svært, hvis fx man skal samarbejde med en person, som har nogle holdninger eller har gjort noget som man personligt finder meget anstødeligt, der skal man som pædagog kunne arbejde med den følelse : fx stille sig spørgsmålet, hvad er det der gør, at jeg reagerer som jeg gør, når jeg skal samarbejde med denne person? Hvad der det der får denne person til at have disse holdninger, og hvilken baggrund kommer denne person med, hvad kan jeg som pædagog gøre for at komme nærmere ind i den relation, jeg skal kunne have for at få det mest optimale samarbejde,,…   hvis man som pædagog formår at arbejde ud fra dette, så kan man i den empatiske anerkendende kommunikation, komme langt.