5-12-2014 Portfoliospørgsmål

1. Hvad adskiller kærlighed i professionel sammenhæng fra kærlighed i privatsfæren?

Når det er privat er der subjekt - subjekt i kærligheden henter man styrke og glæde til at leve livet. I det private er der mange indre følelser på spil.

Når det er professionel er der subjekt objekt. relationen er ren arbejdermæssigt ikke er tæt forbundet og man har i arbejdsmæssige ikke den sammen hengivenhed/kærlighed, og man kan gå derfra når man har fri.


2. Hvordan kan relations arbejdet fremmes i den pædagogiske kontekst, ved en skærpet opmærksomhed på inddragelse af følelser?

Som professionel er man mere autentisk i relations arbejdet ved at inddrage følelser. 



3. Hvordan kommunikerer pædagogen følelser i relationen med brugeren? Verbalt? Kropsligt? Ved et særligt sprogbrug? Ved at anvende en særlig metodisk tilgang?

I kommunikationen viser pædagogen følelser i relationen med brugeren ved at vise glæde, være smilende, nærværende, skabe øjenkontakt, være positiv og udvise åben og positivt kropssprog.
i kommunikation er man nærværende og anerkendende. I de situationer hvor ICDP kan bruges er det en god metodisk tilgang.
Ud fra en metalliserende forståelse skaber det en tryg tilknytning og ligger til grund for individets egen udvikling af metalliseringskapaciteten.
En stor del af det pædagogisk arbejde i og med relationen er at kunne udvise empati.


4. Hvilket dilemmaer kan der være for pædagogen, såfremt inddragelse af følelser og kærlighedsbegrebet bliver en del af den pædagogiske diskurs?

Hvis det bliver for personligt og  det bliver pædagogens følelser der kommer i centrum og ikke brugerens.

I det pædagogiske arbejde er der en risiko for at når man i tæt relation i forhold til brugeren, så kommer pædagogen til at overskride den hårdfine grænse mellem privatsfæren og den professionelle relation således der udvikles et usundt forhold, hvor pædagogen og brugeren ikke formår at adskilles, samt man i den pædagogiske situation kommer til at overskride de pårørendes grænser og derved kan der opstå jalousi ved at de pårørende føler sig stødt over den relation at pædagogen har opnået med brugeren.  

Hvis man som pædagog ikke formår at justerer sig i forhold til brugerens opmærksomheds initiativ og hensigter, kan man ikke hjælpe brugeren til at man metalliser omverdenen på en engageret og meningsfyldt måde. det vil sige at hvis man som pædagog ikke formår at imødekomme brugeren kan man ikke arbejde ud fra NUZO.